Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Kristian Kjær, Konsulent


ansat siden 2007

"Vi har et tæt samarbejde kollegaerne imellem, hvilket gør, at man aldrig kommer ud hvor man ikke kan bunde. Det tætte samarbejde med både kollegaer og kunden gør arbejdet spændende".

Kristian er uddannet Civilingeniør i Informatik fra DTU i 2007 og har siden arbejdet i Netcompany. På nuværende tidspunkt er han på et projekt hos en stor international medievirksomhed, hvor han arbejder med design og udvikling af deres intranet, herunder håndtering og udvikling af deres medarbejdere og organisationsstruktur. Løsningen udvikles på Microsoft Office Sharepoint Server. Kristian deltager desuden aktivt ved rekrutteringsarrangementer og er i øjeblikket i gang med at blive certificeret i .NET. Kristian er aktiv på fodboldholdet, spiller badminton og er med i NC Sprint - Netcompanys løbeklub.

Jesper Klitgaard, Senior Konsulent


ansat siden 2006

"I Netcompany får jeg masser af udfordringer i mit daglige arbejde. Muligheden for at få spændende arbejdsopgaver er meget motiverende. Derudover er det en fornøjelse at arbejde sammen med dygtige og kompetente kollegaer og være en del af et ungt team med vindermentalitet".

Jesper er uddannet Civilingeniør i Teknisk IT med speciale i distribuerede realtidssystemer fra Århus Universitet i 2006 og har siden arbejdet i Netcompany. I øjeblikket arbejder han med etablering af et portal rammeværk på en J2EE platform til en stor dansk offentlig virksomhed. Jesper har ansvaret for integrationen af kundens systemer og tager derudover del i design-, implementering- og testfaserne på projektet. Jesper står desuden for koordineringen af slutdokumentationen mellem Netcompany og kunden. Jesper er sideløbende spillende manager for Netcompanys fodboldhold NC Executers, og deltager flittigt i arrangementer fra Adventure Club, vinklubben, samt løbeklubben hvor målet nu er Hamburg maraton.

Karin Wrang Bruun, Managing Arkitekt


ansat siden 2003

"Noget af det bedste ved Netcompany er, at man har utroligt dygtige kolleger, som man altid kan stole på gør deres del af arbejdet."

Karin er uddannet civilingeniør i Informatik fra DTU i 2003 og har siden arbejdet i Netcompany - fra 2008 som Managing Arkitekt. Karin arbejder i øjeblikket med IT-understøttelse af et nyt teleprodukt hos en stor televirksomhed. Karins opgaver favner bredt og omfatter både behovsanalyse, fastlæggelse af system-arkitektur og software-arkitektur, samt udvikling og forankring af løsningen hos kunden. Karin har det overordnede ansvar for dele af løsningen, men deltager også i selve programmeringen på lige fod med de øvrige på teamet. Karin har igennem tiden været ivrig deltager i flere af Netcompanys klubber, men prioriterer nu de kreative sysler i NC Niggle Club.

Peter Friis, Senior Arkitekt


ansat siden 2007

"Jeg synes, at Netcompany har fundet en god balance mellem fokus og mangfoldighed. Netcompany's imponerende fremgang i markedet kombineret med en levende virksomhedskultur vidner om intelligens, bevægelighed og personligt overskud. Det vil jeg være en del af."

Peter er uddannet cand.scient. i matematik og datalogi fra Københavns Universitet og har en Ph.d. i matematik fra University of Toronto. Peter har arbejdet i branchen i 6 år, inden han blev ansat som Senior Arkitekt i Netcompany i 2007. Peter arbejder i øjeblikket som arkitekt og team lead på en e-handelsløsning til en stor international virksomhed i bioindustrien. Systemet er en portal- og integrationsløsning baseret på Microsoft teknologi.

Niels F. Karstensen, Manager


ansat siden 2006

"Netcompany giver mig mulighed for at bygge videre på de erfaringer, jeg har inden for projektledelse og softwareudvikling sammen med nogle af Danmarks dygtigste IT-konsulenter og projektledere."

Niels er uddannet Civilingeniør fra DTU i 1995 med hovedvægten lagt på matematik og datalogi. Niels har arbejdet i branchen i 11 år, inden han i 2006 startede i Netcompany. I øjeblikket arbejder Niels med CRM-løsninger, der hjælper vores kunder til at effektivisere og strømline deres håndtering af kunder. Dette både i salgsfasen og i produktions- og leverancefasen. Kunderne findes inden for en bred vifte af brancher. Niels' opgaver er primært projektledelse og design af løsninger. Desuden er Niels fast deltager i vinklubbens arrangementer.

Thomas Møllnitz, Senior Konsulent


ansat siden 2007

"Noget af det mest inspirerende ved at arbejde i Netcompany er det høje faglige niveau hos ens kollegaer, samtidig med at man hver dag udvikler sig."

Thomas er uddannet M.Sc. i Business Systems Analysis and Design fra City University i London i 2004. Thomas har arbejdet i branchen i 3 år, inden han i 2007 startede som Senior Konsulent i Netcompany. Thomas arbejder i øjeblikket med etableringen af en koncernportal hos et stort dansk fagforbund. Systemet er baseret på Microsoft Sharepoint. Thomas er kundeansvarlig og har ansvaret for den daglige projektledelse. Kort efter sin start i Netcompany startede Thomas Netcompanys løbeklub NC Sprint.

Henrik Oddershede, Senior Arkitekt


ansat siden 2005

"Netcompany giver mig rig mulighed for at udvikle både tekniske og sociale kompetencer i et ungt og konkurrencedygtigt miljø."

Henrik er uddannet Datalog fra Aalborg Universitet i 2005 og har siden arbejdet i Netcompany. Henrik arbejder i øjeblikket som udviklings-teamlead for et stort statsligt systemmoderniseringsprojekt. Systemet bygger på J2EE og SOA. Resultatet af Henriks arbejde er en platform til en lang række nye og moderne selvbetjeningsportaler. Henrik er desuden aktivt medlem på Netcompanys fodboldhold og badmintonhold,og deltager ofte ved Adventure Club arrangementer.

Casper Thomsen, Managing Arkitekt


ansat siden 2005

"Netcompany giver mig altid rigeligt med udfordringer på det niveau, jeg er på, hvilket holder mig på tæerne hele tiden og sikrer høj faglig udvikling."

Casper blev uddannet Datalog fra Aalborg Universitet i 2004 og har siden arbejdet i Netcompany i tre år. I øjeblikket tager Casper del i udviklingen af Netcompany's Business Intelligence afdeling, herunder opbygning af kompetencer internt samt salg. Casper er derudover projektleder og arkitekt på to Business Intelligence projekter, som henholdsvis tilhører affaldshåndtering og sundhedssektoren. Casper sikrer, at økonomien og tidsplanen holder på projekterne, samt at hvert projekt har det rigtige antal ressourcer. Casper er aktiv spiller på Netcompanys fodboldhold og deltager af og til Poker & Whisky klubben.


Vil du vide mere om dine muligheder i Netcompany, så kontakt os på:

+45 7013 1440
job@netcompany.com