KMD – Indkøbsportalløsning til Kommuner
Baggrund
Netcompany valgte i slutningen af 2001 at implementere Netcompany Procurement
Server på Microsoft Commerce Server 2000, Microsoft BizTalk server og Microsoft
SQL server.
Rationalet bag løsningen var at genbruge funktionalitet fra en etableret
skalerbar e-handelsløsning, og foretage de nødvendige udvidelser så resultatet
blev en professionel indkøbsløsning baseret på høj kvalitets
standardkomponenter.
Efter udviklingen af den første release valgte KMD (Kommunedata) at basere deres
version 2 af KMD Webindkøb på Netcompanys løsning. I samarbejde mellem
Netcompany og KMD blev KMD Webindkøb II designet, udviklet og testet i foråret
2002.
Udfordring
En væsentlig udfordring var at udvikle en fuldt funktionsdygtig indkøbsløsning
der både tilgodeser kommunale og private virksomheders behov. Løsningen
markedsføres således overfor kommuner og amter af KMD som KMD Webindkøb II, mens
Netcompany markedsfører løsningen overfor øvrige markeder.
En anden udfordring var at sikre højt genbrug af Microsoft standard teknologier,
således at løsningen mest muligt er bygget på Microsoft standard komponenter
suppleret med udvidelser der understøtter indkøbsprocesser internt i
virksomheder.
Løsning
Projektet blev gennemført til tiden og resultatet omfattede:
- Færdig indkøbsløsning KMD kan sælge til deres kunder
- Standard grænsesnit til økonomisystemer, ERP systemer mv.
- En række standardrapporter til indkøbsovervågning
KMD har været meget tilfredse med resultatet og har allerede solgt og
implementeret løsningen hos flere kommuner f.eks. Århus, Randers og
Helsingør.
Løsningen indgår i den samlede KMD Webindkøb portefølje, der også kommer til at
indeholde en indkøbsportal, KMDWebBetaling, og KMDWebAftale.







